Tyr stanger mand ihjel under spansk festival

Skrevet af Ane Sørensen

14/07/2015

Mest læste i dag

En franskmand er blevet stanget ihjel af en tyr under en festival i en lille by i det østlige Spanien.

Det oplyser de spanske myndigheder ifølge AP.

Den 44-årige mand afgik ved døden kort efter klokken 1 natten til tirsdag.

Han havde efter sigende stået sammen med nogle venner, da han blev stanget af en af tyrene.

Læs mere: To australiere stanget i årets sidste tyreløb i Pamplona

Det skete under et tyreløb, som var en del af byens sommerfestival.

Dødsfaldet fandt sted lige som Spaniens mest berømte festival med tyreløb ‘San Fermin’ i Pamplona sluttede tirsdag.

Her blev ti mennesker stanget under den ni dage lange festival, men ingen af dem mistede livet.

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler: