Veronica fik et chok, da hun så sønnens skolefoto

Det var dette syn, der mødte Veronica og gjorde hende ulykkelig. Foto: Photomic.

Hvordan havde du reageret, hvis det var din søn?

- Jeg blev både ked af det, vred, fortvivlet og forbandet på samme tid, forklarer Veronica Appelgren, som er mor til fem-årige Elis, der har cerebral parese og derfor sidder i kørestol. 

Sådan var den svenske mors reaktion, da hun forleden så sin søns klassebillede fra skolen i Varberg i det sydvestlige Sverige. Det skriver det svenske medie SVT.

Læs også

Sørgende familie lader kamera filme deres babys død: De vil advare andre forældre om faren

Fem-årige Elis havde glædet sig til at få taget sit første klassebillede, og dagen før fotograferingen havde han nøje udvalgt hvilket tøj, han skulle have på på billedet. Men da drengen kom hjem fra skole efter fotograferingen, ville han ikke svare, da hans mor spurgte, hvem han havde siddet ved siden af. 

Først da Veronica så billedet forstod hun hvorfor. Elis var blevet placeret helt ude i siden af billedet væk fra sin klasse - ved siden af en lærer. 

- Billedet kunne have været et kampagnebillede fra organisation ‘Friends’ om at blive holdt udenfor, men det er det ikke. Det er min søns klassebillede fra børnehaveklassen. Et billede som virkelig er blevet taget, et billede som er ægte. Et billede taget i august 2016, siger Veronica Appelgren til SVT. 

Læs også

Ny forskning: Børn får deres intelligens fra moren

Veronica kontaktede straks skolen, som fortalte at lærerne havde reageret på placeringen af Elis, men at fotografen havde stået fast på sit valg. Derfor ringede den ulykkelige mor også til skolefotofirmaet, Photomic, som beklagede dybt.

- Vi er vældig kede af det, som er sket, og det er vores ansvar. Vi har også en fotograf, som er oprigtig ked af det, siger chefen for skolefotofirmaet Photomic, Atle Andersen til SVT. 

Enden på sagen blev, at Elis og hans klasse får taget nyt klassebillede på fredag.

Dagens Gossip

Dagens TV