12 tegn på at du er ved at forvandle dig til din mor

Skrevet af Redaktionen

12/02/2016
Det er uundgåeligt.

Mest læste i dag

Mødre, vi elsker jer. Men der er nogle sider ved jer, de fleste af os havde svoret, at vi aldrig ville komme til at tage til os.

Men så sker det alligevel: Årene går, og langsomt begynder nogle af følgende tegn at minde os om, hvor vi kommer fra. 

Flere af os ved, at "forvandlingen" er ved at ske, når disse ting sker:

1) Det, der var pinligt engang, er nu helt fair
Du synes ikke det er pinligt at gå tilbage i supermarkedet og bytte dine rådne varer for penge igen. Det er jo for dårligt, at du har fået en dårlig tomat med hjem i posen blandt de tyve andre.

2) Jubiii til at være kogekone
Du synes pludselig at tanken om at koge en fond fra bunden lyder hyggelig. Du bruger også lang tid på at jagte ekstra gode opskrifter til sprøde svær eller en god steg, inden du skal lave mad til gæster. 

3) Jubiiii til ingenting
Du vil hellere blive hjemme end at gå ud. Tanken om at gå i byen med vennerne, drikke sig fuld og have tømmermænd er knapt så tiltalende, som den måske var, da du var i start tyverne. Pludselig er popcorn og en pladderromantisk film set fra sofaen et bud på en alletiders lørdag aften.

4) Du begynder at gå med mormortrusser
G-strengens æra er ovre. Den er jo så ubehagelig. Det kan godt være, du bruger den ved særlige lejligheder (læs onsdagssex, eller bare når du skal føle dig fræk), men overordnet set er der nu intet bedre end H&Ms kæmpetrusser, der dækker hele ballen.

5) Du bruger samme produkter som mor
Håndcreme, parfume, shampoo. Lige pludseligt er du og din mor begyndt at være begejstret for de samme dufte og produkter. I kan endda købe to af de samme og få rabat, hvis I rammer en heldig dag i Matas. Wiiii. 

6) Du elsker at handle ind
Det er nu mega hyggeligt at gå i supermarkedet og handle, synes du pludseligt: Sådan rigtig pille ved de små, mærkelige glas med alt muligt i, som du ikke har lagt mærke til før. Hvem vidste, at man kan lave sin egen, meget lækre remoulade ved at blande pickles og en god majonæse? Fantastisk (velkommen til mor-land).

Du snupper i øvrigt også gerne nogle af de gratis opskrifter med hjem fra båndet eller hylderne i supermarkedet: “Er den her virkelig gratis?? Fedest”. Du går evt. også på tilbudsjagt i reklamebladene. Eller samler på mærker for at få rabat på noget, du alligevel næppe kommer til at købe; dyre gryder eller sengetøj og håndklæder. Du kan i øvrigt også finde på at rydde lidt op i bunken med tilbudsvarer for at "hj. 

7) Din mimik gør dog til din mors barn
Du tager dig i at gøre nogle bestemte bevægelser eller lave en mimik, som din mor har lavet hele din barndom. Fx. slå i bordet med hænderne, når du taler om noget “vigtigt” eller skubbe brillerne længere op ad næseryggen med din langefinger (hvilket får det til at se ud som om, du rækker fuck til omverdenen, men hey, det er du nu for uskyldig, gammel og mor-agtig til at tænke over).

8) Du er blevet en tudeprinsesse
Romantiske film. Sørgelige dokumentarer, hvor gnu-ungen bliver spist af den store, farlige løve osv. Dét trækker pludseligt tårer. 

9) Du lyder som en dame på 50 plus
Mere specifikt, så siger folk, der kender din familie godt, at “du lyder som din mor”. Du oplever med andre ord at åbne munden, men i stedet for din egen stemme, kommer der en sætning, der tydeligvis er sagt af din mor - både i lyd og ordvalg. Fx: “Rend mig i røvens kælder!”… Hvor kom dét fra?

10) Når alle hendes dårlige vaner, er blevet alle dine dårlige vaner
Du sover over dig. Du har det med at sidde lidt med åben mund, når du slapper af eller du kan finde på at stille pinlige spørgsmål til andre. Sæt selv flere ting på listen. Du ved, det er sandt.

11) Første gang du siger "fordi jeg siger det," som om det er et velfunderet argument

12) I ville vinde en lookalike-konkurrence, hvis I var fra samme årti
Du finder et billede af din mor, som er 20 år gammelt, og du har præcis det samme outfit på som hende. Hvis ikke outfittet stemmer, kan det være det eneste, der får dig til at studse over, hvornår nogen mon tog billedet af dig. Indtil det går op for dig, at det naturligvis ikke er dig på billedet.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: