Historien bag romantisk kyssevideo: Så mange tog på date

Skrevet af Lotte Sørensen

12/03/2014

Mest læste i dag

Deltagerne i videoen kendte ikke hinanden i forvejen, og stemningen var først lidt akavet. Men da kysseriet først gik i gang, slap deltagerne tøjlerne og kyssede hinanden med ømhed og lidenskab. På knap to døgn er videoen blevet set over 21 millioner gange.

Instruktøren bag videoen, Tatia Pilieva, fortæller, at nogle af parrene efter kysset tog på date.

- Mindst ét par tog i parken for at spise morgenmad sammen bagefter, og jeg hørte, at et andet par endte med at spise frokost sammen, fortæller hun til ABCNews.

Læs også: 20 fremmede kysser for første gang - resultatet overrasker

Hun ved dog ikke, om det blev til mere end venskab.

Videoen var egentlig en reklame for tøjfirmaet Wren, og kritikere har påpeget, at flere af deltagerne var professionelle modeller.

Tatia Pilieva fortæller, at alle deltagere var venner af hende selv og kvinden bag Wren, Melissa Coker, og at ingen blev betalt. Nogle af dem var modeller, andre skuespillere og musikere. Fælles for alle parrene var, at de ikke havde mødt hinanden før.

Sangerinden Soko kyssede en anden kvinde i videoen. De endte med at tage på date efterfølgende.

- Det føltes som mit livs længste kys, men jeg ville bare kysse mere. Det var så rent, siger hun.

Efter daten var der ikke romantik i luften, men Soko er alligevel glad for oplevelsen.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med