Joan Ørting: Singlekvinderne skal lade mændene komme

Skrevet af Aller Media

01/09/2014
Sexolog Joan Ørting opfordrer singlekvinder til at hvile så meget i sig selv, at de venter på, at mændene bejler til dem.

Mest læste i dag

Det kan godt være, at der på mange måder er indført ligestilling i vores samfund, men det er stadig ikke meningen, at kvinderne skal være jægere, når det gælder datingscenen ifølge sexolog Joan Ørting.

- Det handler om, at vi fylder vores egen kærlighedsbeholder op. Det er ikke meningen, at blomsten skal jage bien, for vi kvinder er kærlighed. Det er vores grundværd. Hun skal huske, at hun er kærlighed fra starten, siger hun.

Hvis kvinderne mærker et tomrum, så er det tid til, at de øver sig i at fylde det op ved at elske og have medfølelse med sig selv.

Kvinder skal lytte efter behov
Et dårligt selvværd giver sig ofte udslag i, at kvinden går og tænker, at hun er dum og pinlig i sin adfærd, og i stedet for de tanker, skal der kommunikeres mere kærligt.

- Husk også, at for hver gang der ligger en følelse, er der et behov. Hvis du er ked af noget, skal du hele tiden spørge dig selv, hvad du har brug for, siger Joan Ørting, der holder foredrag om, hvordan vi lærer at elske os selv på LivsstilsCruise med Oslobåden den 26. september.

Hun forklarer, at vi tager nogle mønstre med os fra barndommen – for eksempel, at når vi mærker manden trække sig, så løber vi efter ham:

- Det er ikke en stemme fra os selv, men en vi har arvet.

Vi skal have arbejdet med det selvværd
Singlekvinderne render rundt efter en mand, men vi skal ikke jage kærlighed, for vi ER kærlighed. Vi bliver nødt til at lære at stå i vores eget lys, siger Joan Ørting.

Samfundet er en rangstige
Hun forklarer, at vi i vores samfund ofte er noget i kraft af, at vi er rige, smukke og talentfulde. Mister vi jobbet, partneren eller drømmen om ønskebarnet, så mister vi også ofte fodfæstet i vores liv på grund af vores dårlige selvværd ifølge sexologen.

Det handler nemlig meget om at komme op ad stigen i vores samfund, og derfor er temaet om det dårlige selvværd oppe i tiden, for vi opdager nu, at vi ikke elsker os selv.