Se video: Heldig fan overvejer at sælge Biebers håndklæde

Skrevet af Ann Katrine Warren

22/04/2013

Mest læste i dag

Et tv-klip med et stortudende Justin Bieber-fan efter koncerten i Parken i lørdags har fået stor opmærksomhed på nettet. Mens den unge pige grædende fortæller, at det er sørgeligt, fordi der går så længe, inden hun får sit idol at se igen, kan en glædesstrålende pige ved siden af stolt vise et lettere nusset håndklæde frem, som den populære Bieber tilsyneladende har tørret sit svedige ansigt i.

Den heldige pige er Silja Ruhr Lind, og hun lod allernådigst den grædende fan, som hun ikke kendte, lugte til det eftertragtede håndklæde.

Dagens.dk er på Facebook: Bliv ven med os her

- Jeg var lidt bange for at se hende løbe afsted med det, så jeg holdt fast i det, fortæller Silja Ruhr Lind i Go' Aften Danmark.

Selv forstår den unge pige ikke helt hysteriet omkring Justin Bieber, men hans sange kan hun godt lide.

Lørdag aften kæmpede hun mellem flere andre piger en hård kamp, hvor hun blandt andet blev sparket, om håndklædet, som sangeren smed fra sig, da han forlod scenen i Parken.

Siden har hun sovet med det dyrebare stykke stof under puden, og med jævne mellemrum stukket næsen i det for at fornemme den svage lugt af idolets parfume - og sved.

Silja Ruhr Lind overvejer nu, om hun vil sælge håndklædet til nogen, som er større Belieber, end hun er. Det kan nemlig vise sig at være ganske værdifuldt, og hun er allerede blevet tilbudt 10.000 kroner for det.