Den lille dims erstatter dyreforsøg

Skrevet af Marie Milling

31/03/2015

Mest læste i dag

Nu behøver det ikke længer være rotter og mus som ligger hud til.

Forskere i Norge har opfundet en lille anordning, som på mange måder fungerer som huden.

Læs også: Gal videnskabsmand sprøjter væske i øjnene og får misundelsesværdig superkraft

På den kan man teste, hvordan kemikalier reagerer, når de kommer på huden.

Den nye opfindelse er et filter, som efterligner hudens barriere.

Der har været lignende opfindelser før, men den her er nyskabende på flere planer.

Ingen ægte menneskelige hudceller
Den er ikke særlig dyr at producere, og Uit Norge, som står bag opfindelsen, oplyser også, at industrien er glade for den.

En af grundene til, at den er billig, og til at den adskiller sig fra andre lignende opfindelser, er at denne ikke gør brug af rigtige menneskehudceller.

Derfor er man ikke afhængig af, at der er donorer, som er villige til at smide lidt hud, før der kan laves disse filtre.

Det nye filter vil både kunne bruges indenfor lægevidenskaben og i kosmetikbranchen.

Og det vil producenterne bag skønhedsprodukter sikkert sætte pris på, da de blev underlagt et forbud mod dyreforsøg af EU i 2013.
 

Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler: