Derfor praler folk med lavt selvværd mere på Facebook

Skrevet af Lotte Sørensen

17/08/2014

Mest læste i dag

Vi kender dem alle: Facebook-vennerne, der konstant erklærer deres uendelige kærlighed til kæresten og deler billeder fra forholdet på Facebook. De får det til at ligne ægte, udødelig kærlighed. Men sandheden er som oftest en ganske anden, viser en ny undersøgelse. Det skriver The Atlantic.

Læs også: 10 ting folk i velfungerende parforhold gør anderledes

Her har forskere fra det amerikanske Albright College undersøgt forsøgspersoner, der alle havde en kæreste eller ægtefælle, helt fra det spæde forhold efter en måned, og helt op til 30 års ægteskab. Forskerne monitorerede forsøgspersonernes Facebook-aktivitet og sammenlignede med personlighedstests.

Her viste det sig, at de, der har dårligt selvværd, og som er usikre på deres forhold, gør mere ud af et dele et rosenrødt billede på Facebook.

- Disse resultater antyder, at de, hvis selvværd afhænger af, hvor godt det går i forholdet, føler en trang til at vise andre, deres partner og måske dem selv, at deres forhold er ok, og at de dermed også er ok, siger Gwendolyn Seidman, psykologiprofessor og PhD på Albright College til The Atlantic.

Læs også: Væbn jer med tålmodighed, kvinder: Mænd er først modne som 43-årige

Undersøgelsen viste også, at introverte personer er mere tilbøjelige til at prale på Facebook - tilsyneladende fordi de har sværere ved at gøre det ansigt til ansigt.