Medicinsk mirakel: Kræftsyg pige reddet af hiv-celler

Skrevet af Sol Stoffregen

04/10/2013

Mest læste i dag

Mod alle ods er en lille amerikansk pige i bedring efter en lang kamp mod leukæmi. Hun er blevet behandlet med manipulerede hiv-celler, som vinder frem i USA.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Et lægehold fra Philadelphia anført af doktor Stephan A. Grupp har opnået utrolige resultater ved at isolere og manipulere t-celler (en type af hvide blodlegemer) fra personer med hiv-virus og derefter give kræftsyge patienter cellerne ind i blodet.

Inden t-cellerne når til kræftpatienterne, sørger lægeholdet for, at cellerne ikke kan bringe hiv-virussen videre.

LÆS OGSÅ: Dagens solstråle: Lille pige med ekstra hoved reddet af operation. 

Denne behandling har kureret amerikanske Emma, som er en lille pige, der af to omgange har været ramt af kræft i blodet, leukæmi. I løbet af kort tid gik de manipulerede t-celler i krig med de kræftsyge celler i Emma - og t-cellerne vandt.

Den utraditionelle behandlingsform er ikke nået til Danmark endnu, men overlæge fra Kræftens Bekæmpelse, Iben Holten, er ikke afvisende over for at metoden.

LÆS OGSÅ: Forsker: Yngre bryster skal også tjekkes for kræft

- Det er meget interessant. Det er jo ikke sådan, at vi kan sige, at nu er kuren mod kræft fundet. Men det er en interessant udvikling, siger Iben Holten til Metroxpress, og påpeger, at metoden minder om knoglemarvstransplantationer. 

I YouTube-videoen nedenfor kan man se, hvordan lægerne har grebet behandlingen an, og hvordan Emma er gået fra at være en alvorlig syg pige til at være en almindelig pige.