Ny alarmerende forskning: Dette sker med dit hjerte efter blot en e-cigaret

Skrevet af Ane Sørensen

24/09/2017
En ny undersøgelse tyder på, at én e-cigaret kan bidrage til alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Mest læste i dag

En enkelt e-cigaret kan udsætte rygeren for nok nikotin til at udløse adrenalin i hjertet, som kan være med til at forårsage højt blodtryk og andre helbredsmæssige problemer.

Det antyder en mindre amerikansk undersøgelse, hvor forskere bad 33 raske ikkerygere om at ryge helholdsvis en e-cigaret med nikotin, et nikotinfrit alternativ og en placebo, der ikke var en rigtig cigaret.

Det skriver Reuters.

Deltagerne røg de forskellige cigaretter på forskellige dage, og hver gang havde de et apparat på, som målte variabiliteten mellem deres hjerteslag - en indikator for et øget adrenalinniveau.

Det viste sig, at deltagerne kun øgede adrenalinen, når de røg e-cigaretterne med nikotin. 

Det har længe været velkendt, at almindelige cigaretter øger niveauet af adrenalin i hjertet og dette resultat antyder altså, at nikotinen i e-cigaretterne gør det samme, lyder det fra Holly Middlekauff fra David Geffen School of Medicine på University of California, som stod i spidsen for undersøgelsen:

- Vedvarende øget adrenalinniveau påvist ved unormal hjerterytme er forbundet med øget risiko for hjerteanfald og pludselig død, skriver Middlekauff i en e-mail til Reuters.

Den mindre undersøgelse danner ikke et komplet overblik over de potentielle helbredsproblemer, der kan forekomme ved brug af e-cigaretter. Undersøgelsens begrænsede omfang betyder blandt andet, at den ikke viser noget om den langsigtede helbredsmæssige effekt eller påvirkning af hjertet.

Den forstærker dog tidligere bekymringer omkring nikotinens potentielle konsekvenser for rygerens hjerte.

Ifølge Riccardo Polosa, som er direktør for Center for Smoking Prevention and Treatment på University of Catania i Italien, giver det mening, at e-cigaretter og almindelige cigaretter kan have samme effekt på hjertet, når de udsætter rygeren for samme mængde nikotin:

- Hvis e-cigaretterne udløser nok nikotin, er de fysiologiske reaktioner fra menneskekroppen ved at dampe ikke anderledes end de, den får ved at ryge almindelige cigaretter, skriver Riccardo Polosa til Reuters.

Riccardo Polosa mener dog også, at e-cigaretter kan være mindre skadelige end traditionelle cigaretter, fordi de har en lavere koncentration af kræftfremkaldende kemikalier. 

Kvinde går til lægen med mørkt hul i øret: Se hvad han trækker ud lidt efter