“Snart mobber ingen mig mere.” - 14-årig tog sit eget liv

Skrevet af Jens Simonsen

12/11/2014

Dagens topnyheder

Hvad gør du, hvis du er vidne til mobning? Alt for mange af os gør ingenting. I Finland har politiet forsøgt at sætte en stopper for den grove mobning med dette brev, som er gået viralt. 

Du kan læse brevet herunder:

“Du drillede din klassekammerat lidt i skolen. Det var jo ikke farligt. Du grinte, når de andre gemte hans ting og mobiltelefon. Det var jo alle, der gjorde det. Hver dag startede med, at I drillede din klassekammerat. Det var sejt og desuden, så gjorde alle det jo.

Skoleeleven i denne historie var 14 år, da han for et par år siden tog sit eget liv. Han var bange hver dag. I løbet af de sidste seks måneder havde han ingen venner, og til sidst kunne han ikke mere. Han efterlod en seddel, hvor der stod: ‘Snart mobber ingen mig mere’. Vi ønsker ikke, at denne historie skal gentages.

Beslut dig for, at du ikke deltager, når andre driller. Vær stærk og sig fra. Fortæl lærerne hvis det ikke hjælper at sige “nok er nok, stop”. Lærerne ser ikke alt. Stå frem og fortæl lærerne og dine forældre, hvad der sker.

Er du udsat for mobning? Du er ikke alene. Det vil hjælpe dig at tale om det. Ligesom lærerne så ser vi heller ikke alt, men vi hjælpe dig, for skolemobning er en forbrydelse.

Grov æreskrænkning, mishandling, tyveri, hærværk. Listen er lang.

- Politiet i Helsingfors.”