10-årig dreng lod sit hår gro for at lave paryk til syg veninde

Skrevet af Nils Würtzenfeld

02/01/2017
Foto: Youtube
Foto: Youtube
En bare 10-årig dreng bliver for tiden hyldet verden over, efter han har gennemført en utrolig smuk og uselvisk gerning.

Dagens topnyheder

I løbet af 2016 har medierne bragt mange negative historier verden over, men netop som 2016 er blevet til 2017, er en solskinshistorie historie dukket op for at minde os om, at der stadig findes smukke og gode ting her i verden.

Historien handler om 10-årige Tyler Boone fra Tampa Bay i Florida, USA, der i to år har ladet året gro af den mest rørende årsag:

Tyler vil nemlig donere håret til nonprofit-organisationen ’Children with Hair Loss’, så de kan lave en paryk til hans 12-årige veninde, Gabby Ruiz, der lider af hårtab.

Foto: Youtube

- Jeg lader mit hår gro, så jeg kan give det til Gabby. Jeg ønsker bare at gøre hende glad, fortæller Tyler Boone i et nyhedsindslag.

Selvom Gabby bor i Georgia og Tyler i Florida, så er de to bedste venner, og derfor var det heller ikke svært for Tyler at træffe beslutningen om at lade sit hår gro.

Foto: Youtube

Den 10-årige dreng fortæller, at han til tider at blevet drillet med sit lange hår, ligesom han også er blevet forvekslet for at være en pige. Dette har dog ikke påvirket ham det mindste, da han kun er glad for at kunne hjælpe sin ven.

Og for nylig kom dagen så, hvor Tyler skulle lade lokkerne falde, så Gabby kunne få den længe ventede paryk.

Foto: Youtube

Overvåget af flere medier, der selvfølgelig var mødt op for at dække den rørende historie, lod han Gabby føre saksen for at klippe hans efterhånden lange hestehale af.

Foto: Youtube

Og da en frisør havde taget det hår, der skal bruges til Gabbys paryk, fik Tylor sig en smart korthåret frisure, som han dog indrømmede føltes meget mærkelig i starten.

Foto: Youtube

Herunder kan du se et nyhedsindslag om den rørende gestus.