26-årige Joshua var på vej ud af sin bil, da han blev overfaldet: Én detalje fik gerningsmanden til at gå amok

Skrevet af Emil Ryttergaard

20/08/2017
Den 26-årige mand måtte kæmpe for sit liv, da en voldelig mand troede overfaldte ham med en kniv på en parkeringsplads.

Mest læste i dag

Det kan være svært at vide præcis, hvad der sker i andre menneskers hjerner, når de ser rødt. 

For 26-årige Joshua Witt fra den amerikanske stat Colorado var det hverken en stor tatovering, mærkeligt tøj eller noget andet bemærkelsesværdigt, da en han pludselig blev antastet ved sin bil, skriver nypost.com.

Det var derimod Joshua Witts kortklippede frisure, som torsdag aften fik en mand til at overfalde Joshua Witt med en kniv. 

Joshua Witt havde netop parkeret sin bil ved en restaurant i byen Sheridan, hvor han ville hente en milshake, da der stod en ophidset mand ved bildøren. 

- Det eneste, jeg hører, er ‘Er du en af de der nazister?’ da manden pludselig begynder at svinge kniven mod mig, siger Joshua Witt til nypost.com. 

- Jeg beskyttede mig med mine hænder, og da kniven ramte mig, for jeg ind i bilen, og låste døren, hvorefter manden flygtede, påpeger Joshua Witt, der har delt de voldsomme billeder efter sit overfald. 

Efter overfaldet alarmerede han politiet og kørte på skadestuen, hvor Joshua Witt blev syet med tre sting for sine skader. 

Joshua Witt understreger, at han på ingen måde har tatoveringer, smykker eller andet, der kunne minde om nazisymboler på kroppen eller tøjet, og at han aldrig har og eller vil udvise sympati for nazisme på nogen måde. 

Men efter at have talt med flere venner, så har han regnet ud, hvad der fik manden til at angribe ham: 

- Mine venner siger til mig, at det er min frisure, der har fået manden til at gå amok, siger Joshua Witt til avisen, og understreger, at han i den grad overvejer en ny frisure.   

Hans opslag om sit voldsomme overfald er blevet delt på Facebook og er siden i torsdags blevet delt mere end 27.000 gange. 

Politiet eftersøger i øjeblikket manden, men der forlyder intet om, at overfaldsmanden skulle være blevet fanget. 

Se selv Joshua Witts voldsomme billeder her: