9 gode grunde til ikke at smide æggeskallen i skraldespanden

Skrevet af Jesper Larsen

25/03/2016

Mest læste i dag

Når det er påske, er det tid til æg, men hvis du er typen, der bare smider æggeskaller ud, kan du med fordel lade være. 

De er nemlig meget mere brugbare, end man umiddelbart skulle tro. 

Den svenske avis Expressen har samlet 10 super gode måder, man kan bruge æggeskaller i stedet for at smide dem ud. 

1. Rengøring

Knuste æggeskaller er fremragende til at gøre rent med. De kan bruges til vaser, der er snavsede i bunden, og som et ikke-giftigt rengøringsmiddel til gryder og stegepander.

2. Til at fjerne skadedyr

Spred knuste æggeskaller i dine bede. Det holder snegle og orme væk fra blomster og planter, og det er meget bedre for naturen end at bruge giftige hjælpemidler fra supermarkedet. 

3. Mod bitter kaffe

Hvis du lægger en æggeskal i bunden af dit kaffefilter, vil kaffen smage mindre bittert. 

4. Ansigtsmaske

Tag nogle tørrede æggeskaller og bland det i en morter sammen med æggehvide. Det giver en super ansigtsmaske, men husk at lade det tørre, inden du skyller den af. 

5. Naturlig afløbsrens

Nogle knuste æggeskaller i afløbet  vasken vil hjælpe til at løsne ting, der har sat sig fast. Og da æggeskaller er helt naturlige, vil de langsomt blive opløst og rense rørene, når de bliver skyllet ud. 

6. Mod irriteret hud

Knus æggeskal og bland det med æblecidereddike i en lille krukke. Lad det stå i nogle dage, så har du en perfekt naturlig beskyttelse mod irriteret og kløende hud. 

7. Som gødning

Bland æggeskaller med pottemuld og du har den bedste start på et frøs liv. Stil blandingen i en vindueskarm, inden du tager den ud i haven. 

8. Mod sår og nedgroede negle

Inde i æggeskallen er der en helt tynd membran, der i århundreder er blevet brugt som behandling til sår og nedgroede negle. 

9. Som kompost

Æggeskaller er perfekte at komme i kompostbunken, fordi de hurtigt bliver nedbrugt og tilfører kalcium og andre mineraler til jorden.