Clairvoyant kat forudsiger, hvornår beboerne dør

Skrevet af Morten Larsen

20/03/2015

Mest læste i dag

Den ni år gamle hankat har sin daglige gang på et plejehjem i den amerikanske delstat Rhode Island, hvor den har en uhyggelig evne til at forudse, hvornår de gamle beboere dør.

De ansatte på Steere House Nursing Home beskriver katten som nærmest sky, men når timerne er ved at rinde ud for en af hjemmets beboere, så kommer Oscar listende frem fra sit gemmested.

Læs også: Derfor bliver du mere lykkelig af at elske katte

Oscar kommer som en pælsklædt udgave af manden med leen, og med ét spring er den oppe i sengen hos den døende.

Ofte lægger den sig helt tæt ind til personen, hvilket betyder, at der ikke er mange timer tilbage at leve i. Det skriver dogonews.com

Skeptikere gjort til skamme

Historien om katten med den særlige sjette sans tog sin begyndelse for 10 år siden, da et par af plejehjemmets sygeplejersker adopterede fem ejerløse katte. 

Af dem søgte én kat, Oscar, hurtigt mod plejehjemmets tredje sal – den etage, hvor de uhelbredeligt syge patienter tilbringer deres sidste tid.

På plejehjemmet lagde man hurtigt mærke til kattens evner til at forudse døden, mene flere af de ansatte var stadig skeptikere.

De placerede derfor Oscar tæt på en beboer, som de mente var timer fra mødet med døden. Katten med de paranormale evner ville det anderledes - den forlod lokalet og krøb op i sengen til en anden beboer.

Læs også: Kvinde finder giftig edderkopperede i bananer: Giften kan give fire timers ufrivillig rejsning

Og Oscar fik ret i sin spådom; samme aften døde personen i kattens nærvær, mens den anden patient, den som sygeplejerskerne mente ville dø først, endte med at leve yderligere to år.

Det er lige godt kattens med Oscar, da den sort/hvide kat siden har haft ret i sine spådomme. Stadig i tvivl om, hvorvidt Oscar har en særlig sjette sans? Så se denne spooky video med døden på fire ben: