De er i familie med hinanden - men du gætter aldrig hvordan

Skrevet af Alexander Klemp

04/03/2015

Dagens topnyheder

Lucy og Maria Aylmer på 18 år er resultatet af forældrenes blanding af gener. Lucy har lys hud og rødt hår. Maria har mørk hud og mørkt hår. 

Men at være speciel er ikke altid sjovt. De to piger fortæller, at de konstant skal forklare, at de er tvillinger - oftest til folk, som overhovedet ikke tror dem, fortæller de til Good Morning Britain. 

Den lyse Lucy bliver ofte spurgt om hun er adopteret, da resten af familien - på nær faren - alle er mørke. 

Læs også: 9-årig dreng fornemmer, at der er noget galt med hans tvilling - ender med at have ret

- Det var faktisk ret hårdt. Det blev ved op mod gymnasiet og var ikke rart,- fortæller hun. 

Da pigerne kom til verden i 1997 var forældrene, Donna og Vince, slet ikke klar over, at man kunne få så forskellige tvillinger. Lægerne fortalte dem, at det sker en ud af en million fødsler. 

De fleste af pigernes venner kender efterhånden deres historie, men når de møder nye mennesker, så er det helt normalt, at de skal fremvise billeder af deres fødselsattest. 

- Vores venner tror på os, fordi det altid skaber en masse opmærksomhed. Lucy lagde endda et billede af fødselsattesten på Facebook,- fortæller Maria. 

Læs også: Forvirret baby ser sin fars tvillingebror for første gang

Som tvillingerne vokser op, har de prøvet at finde deres egen stil og personlighed. Lucy har naturlige krøller, men glatter sit hår. De holdte også op med at gå i ens tøj, da de blev syv år. 

De tog tvillingerne nogle år, før det forstod, at de var anderledes. Det var først da de begyndte i skole, at spørgsmålene begyndte at komme. 

Lucy og Maria har tre andre søskende, hvis hudtone ligger midt i mellem Lucys og Marias.

Læs også 84-årig “sukker-far” troede, han havde scoret 17-årige tvillingesøstre - men de havde helt andre planer

Interesserne er også forskellige. Maria studerer jura og Lucy studerer kunst og design. 

- Maria er den udadvendte og jeg er den generte. Men efterhånden som vi er blevet ældre, så fortæller Maria til alle, at hun har en hvid tvilling. Og jeg er stolt over at have en sort tvilling,- siger Lucy.

Se interview med de specielle tvillinger herunder.