Dette er dit værste karaktertræk ifølge dit stjernetegn

Skrevet af Ane Sørensen

03/07/2017
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Nogle gange skal der ikke så meget til, før man bliver virkelig irriteret. Her er de ting, som ifølge dit stjernetegn, kan gøre dig virkelig vred.

Mest læste i dag

Vi har allesammen karaktertræk, som vi ikke er så stolte af. Sommetider kan selv de mindste ting få os helt op i det røde felt, selvom vi normalt betragter os selv som storsindede og tolerante.

Det amerikanske husmodersite Goodhousekeeping har et bud på, hvad det er, der får netop dit stjernetegn til at fare i flint.

Vandmanden
Du er en stærk person, men når nogen forsøger at bryde igennem din skal, så tager du det ret personligt. Dit værste mareridt er, at nogen tager æren for din ide. Du er allermest smålig, når du føler, at din originalitet bliver truet.

Fisken
Du er helt sikkert følsom, men du er ikke et fjols. Selvom du generelt fremstår som rolig og afdæmpet, så skriver du det altid bag øret, når folk behandler dig dårligt. Du bærer nemlig nag, som de færreste kan gøre det.

Vædderen
Du er ikke typen, som tilbageholder din vrede, men foretrækker i stedet at få afløb med det samme. Du betragter ikke dig selv som smålig, men inderst inde ved du godt, at du nok er det alligevel. Det, der kan gøre dig mest vred, er når dine venner holder dig uden for.

Tyren
Du har en tendens til at være ret så stædig, og du er udmærket klar over det. Du kan også være lidt besidderisk, men det du er ikke altid god til at erkende det, når du bliver konfronteret med sandheden.

Tvillingen
Du har en tendens til, at du altid vil se sagen fra alle mulige vinkler. Du har ikke tid til ignorante mennesker, og du bliver virkelig irriteret, når folk ytrer deres dumme meninger på Facebook.

Krebsen
Du er meget følsom, og når nogen får dig til at tvivle på dig selv, så går du helt i opløsning. Du bliver usikker, når dine venner inviterer nogen, som du ikke kan lide. Er dit selskab ikke nok for dem? Forsøger de at genere dig? Så mange ting at tage i betragtning.

Løven
Du bruger en stor del af din tid på at forsøge at være en god ven og partner, så når nogen stiller spørgsmålstegn ved denne egenskab, ryster det hele din verden. Folk tror ofte, at du har et stort ego, men det er loyaliteten til dine venner, som kan få dig helt ud i tovene.

Jomfruen
Du er en ekspert i at være martyr og lade som om, at du er fuldstændig ligeglad, selvom du bare venter på, at nogen lægger mærke til dig. Du bliver ret irriteret, når dine venner låner småpenge af dig, men ikke betaler dem tilbage med det samme. Selvom du kan se, at de gerne spenderer på noget andet.

Vægten
Du er sød og ville aldrig såre nogen med vilje. Derfor undgår du helst konfrontationer. Du bliver meget såret når du foreslår noget til en ven, som ikke rigtig er med på den, men så gør det med en anden i stedet. Det kan for eksempel være en tur i biografen eller en middag på en bestemt restaurant.

Skorpionen
Du er en mester til at manipulere med folk, og du gider ikke længere at undskylde for det. Du har ingen tolerance, når det handler om disrespekt og flipper helt ud, hvis folk taler dårligt om dig.

Skytten
Alle frygter dine ord og ikke mindst dit intellekt. Du er ikke bange for at gå andre mennesker på klingen og kan generelt hamle op med selv de bedste. 

Stenbuk
Du betragter dig selv som hævet over småligt drama, men inderst inde ved du godt, at du nok er den mest smålige af dem alle. Du tøver ikke, før du konfronterer folk på stedet. Det der gør dig allermest vred er, når andre mennesker aflyser de planer, som du har lagt sammen med dem.

Her er den stilling i sengen, som tænder dig mest ifølge dit stjernetegn