Hele bilen lugtede pludselig af bæ: 'Jeg troede bare, min datter havde slået en prut'

Skrevet af Kristine Bugbee

05/11/2016
Susan og hendes mand Michael havnede i en rigtig lortesituation, da lugten af bæ pludselig begyndte at sprede sig i deres bil. Men det blev værre endnu.

Dagens topnyheder

Susan Wade fra Tennessee i USA har delt et billede på Facebook, som lige nu går verden rundt - og som de fleste småbørnsforældre formentlig kan genkende.

Og dog. For Susan og Michael Wade var det alligevel en lidt mere beskidt omgang, end de fleste forældre som regel oplever. 

I teksten under billedet forklarer Susan Wade meget malerisk, hvad der gik forud for 'uheldet' i autostolen, hvor deres lille datter sad fastspændt.

- Susan... Kan du lugte lort? Jeg tror, jeg kan lugte lort, sagde Michael Wade.

- Øh, det ved jeg ikke. Måske har hun bare slået en prut. Jeg kigger lige...

Susan vendte sig om og opdagede med det samme, at problemet var langt større end en ildelugtende vind.

- Lige som jeg skulle til at tage billedet, tog hun en håndfuld lort ind i munden. Så hvordan er din dag?

Opslaget er blevet delt mere end 11.000 gange og har fået over 32.000 reaktioner, siden det blev lagt på Facebook 2. november.

Susan Wade har siden redigeret teksten, fordi mange kritiserede hende for at tage et billede, før hun vaskede sit barn. 

- Stop venligst med at kommentere, at vi valgte at tage et billede, før vi vaskede vores baby. Vi kørte, og min mand var nødt til at køre ind til siden, for at jeg kunne hoppe ud og begynde at rense hende. Billedet var for at have et minde, og opslaget var for at grine med andre forældre af de herlige øjeblikke som dette. Det er ikke nødvendigt at kalde os dårlige forældre, skriver hun.

Langt de fleste kommentarer er dog positive. 

Har du nogensinde oplevet noget lignende med dit barn? Del din historie med os i kommentarsporet på Facebook.