Kvindelig betjent redder nyfødt pige: Standsede forældrenes bil efter vanvidskørsel

Skrevet af Kristine Bugbee

04/07/2016

Mest læste i dag

Da en politikvinde besluttede sig for at standse en bil, som kørte alt for hurtigt og over for rødt flere gange, traf hun et valg, der reddede en nyfødt babys liv. Det skriver The Sun.

Amanda Phipps og hendes kollega Mark Robinson fra Sussex i England var på patrulje, da de spottede bilen. De tænkte, at en fuld person måtte sidde bag rattet, sådan som bilen slingrede og ræsede afsted.

I virkeligheden var et et desperat forældrepar, som forsøgte at nå på sygehuset med deres to uger gamle datter, som var stoppet med at trække vejret. 

- Vi bragte bilen til standsning, og den begyndte at sænke farten, men pludselig speedede den op igen, fortæller hun til The Sun.

Da bilen omsider stoppede helt, gik hendes kollega over til bilen, og Amanda Phipps hørte ham over politiradioen sige, at der var en to uger gammel baby i bilen, som ikke trak vejret.

Amanda Phipps så derefter moderen komme ud af bilen med det livløse barn i armene, og så tog hun affære:

- Jeg sprang ud af bilen på passagersiden og satte mig ind på bagsædet. Hun kom ind på bagsædet til mig og gav mig babyen, fortæller Phipps, som selv er mor til to børn.

Læs også: Familien er dybt rystet: Lufthavnspersonale slog 19-årig handicappet pige i gulvet

- Man glemmer, hvor små de kan være. Hun trak ikke vejret, og jeg tænkte bare, at jeg måtte få noget luft ind, så jeg begyndte at give hende førstehjælp.

Kollegaen Mark Robinson kørte familien på hospitalet, mens Amanda Phipps fortsatte med at give den lille pige livreddende hjælp.

- Efter det tredje pust lavede babyen en bevægelse og en lille lyd. Jeg kiggede bare på moderen og sagde: 'det er en god ting'. Jeg tror mest, jeg sagde det til mig selv, fortæller politibetjenten til The Sun.

Hun fortsatte med at give den nyfødte baby førstehjælp, indtil de var fremme. Mark Robinson havde underettet hospitalet om, at de var på vej, og Amanda Phipps hoppede straks ud af bilen og lagde den lille pige på den seng, de havde gjort klar til hende på sygehuset.

Den nyfødte pige overlevede mirakuløst, og Amanda Phipps er blevet hyldet af politiet i Sussex for sin store indsats.

Hun fortæller, at hun er utroligt lettet over, at det hele endte lykkeligt.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: