To kvinder bankede på og påstod at være fra de sociale myndigheder: Amanda anede straks, at noget var helt galt

Skrevet af Nils Würtzenfeld

15/08/2016

Dagens topnyheder

Amerikanske Amanda Walker anede ikke, hvad der ventede hende, da hun pludselig modtog et mystisk telefonopkald.

I den anden ende af røret var en kvinde, der forklarede, at hun var fra de sociale myndigheder, og at de havde modtaget en anmeldelse om, at Amanda havde forsømt sine børn. Det skriver Littlethings.com.

Amanda Walker kunne ikke tro sine egne ører, men før hun kunne komme med indvendinger, fik hun at vide, at hun ville modtage et besøg én af dagene.

Få dage senere bankede det på døren. To velklædte kvinder stod udenfor og forklarede, at de var der for at undersøge anklagerne, og at de måske blev nødt til at tvangsfjerne Amanda Walkers børn.

- Jeg svarede okay, men var helt ude af mig selv. Jeg havde ikke gjort noget som helst, forklarer en chokeret Amanda Walker, der straks fornemmede, at noget føltes helt forkert.

De to kvinder viste nemlig ingen ID eller forretningskort, og de viste hende knap nok nogle papirer, der underbyggede påstandene.

Læs også: Ung mor fornemmer, at noget er helt galt - hold nu øje med ekspedienten til venstre

Alligevel påstod de to kvinder, at de havde ret til at undersøge huset og begyndte derfor at tage billeder af huset og af Amandas sovende, et-årige søn. De begyndte endda at røre ham, og dette blev for meget for Amanda Walker.

- 'Løft hans ben. Kig på det! Løft hans arm. Kig på den!' Sagde jeg. 'Han har det fint! Der er intet galt med ham!' Jeg var virkelig bange, da de rørte ham, for jeg troede, at de ville tage ham, fortæller Amanda Walker.

Til sidst fik den rystede mor sendt de to kvinder ud af huset, hvorefter hun straks ringede til politiet.

Læs også: Mor vågner op på hospital uden baby: Nu raser hun over, hvor hun fandt sin datter

Men da politiet senere kontaktede de sociale myndigheder, fik de en uhyggelig besked. Myndighederne havde nemlig ikke fået en anmeldelse af Walker-familien, og de to kvinder arbejdede ikke for de sociale myndigheder.

Senere erfarede den skræmte Amanda Walker, at en lignende hændelse havde fundet sted for en anden mor, April Faulkner. Hun havde også oplevet, at en kvinde var dukket op under påskud af at være fra de sociale myndigheder.

Den fremmede kvinde havde ligeledes forsøgt at fratage April Faulkner sit lille barn, men Faulkner havde heldigvis smidt kvinden ud af sit hus.

Begge kvinder har politianmeldt episoderne, og nu står både Walker og Faulkner frem for at advare andre kvinder mod disse uhyggelige og falske besøg.

Du kan se et indslag om de to mystiske besøg herunder:

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: