Kvinder taler ud: Disse pralerier fra mænd giver os myrekryb

Skrevet af Alexander Klemp

24/03/2015

Mest læste i dag

Når man står overfor en mand, så kan det ydre være nok så lækkert. Men så snart han åbner munden, så er man absolut færdig med ham. Mænd har nemlig en kedelig tendens til at prøve at prale sig til kvindens hjerte, og det er ikke altid skide smart. 

De kvindelige brugere af det sociale medie Reddit har samlet en lang smøre, hvor de fortæller om de værste ting, som mænd har pralet med for at imponere dem. 

Vi har lavet en liste over de bedste - eller måske de værste.

1. Konstant sex-snak.

Vi er med på det under de rigtige omstændigheder - men ikke hele tiden.

2. Hvor mange armbøjninger han kan lave/Hvor meget han tager i bænkpres. 

Medmindre du tager mere end Hulk, så er vi lidt ligeglade. 

3. Hvor meget din bil har kostet.

Gisp!

4. Prøve at få medlidenhed ved at snakke om dengang du fejlede et eller andet. "Der var engang en fyr, som på en bar tog min arm, og råbte i hovedet på mig: Jeg havde kræft som barn."

Det hjalp ikke.

5. Snakke dårligt om min kæreste/mand.

Hvis du tror, at det får mig til at forlade ham og hoppe på dig, så kan du godt tro om.

6. Fortælle, hvor mange damer du har scoret. 

Hvorfor i alverden fortælle det? Det har den modsatte effekt.

7. Detaljeret beskrivelse af stereoanlægget.

Det er fint, at det lyder godt, men vi behøver altså ikke vide noget om særligt subwoofere. De er en basboks. 

8. Køre som en idiot. 

Det er både livsfarligt og vildt provokerende. Du kan sikkert imponere lille Theis fra ungdomsklubben, men ikke os.

9. Snakke til os som om vi er dumme. 

Nogle piger spille dumme for at få opmærksomhed, så vi forstår, hvis I kan blive forvirrede. Men bare drop det generelt. 

10. Bære en t-shirt med en "sjov" tekst. 

FBI - Female Body Inspector var måske et hit til den der festival i 90'erne. Vi foretrækker pænt tøj.

11. Lade som om at du ved og kan alt. 

Det er mega irriterende, hvis man bliver talt ned til i en god diskussion.

12. Toppe alle historier med en som er bedre. 

Har du en ven, som altid har en bedre historie end dig? Synes du, at det er vildt sejt? Nej vel?