Kvinder vil hellere kæle med katten end deres mand foran fjernsynet

Skrevet af Ane Sørensen

28/06/2017
Foto: Shutterstock (arkiv)
Foto: Shutterstock (arkiv)
Mange svenske kvinder foretrækker ifølge en ny undersøgelse katten frem for deres partner, når de rigtig skal hygge sig foran fjernsynet.

Dagens topnyheder

En gammel talemåde siger, at hunden er menneskets bedste ven. 

Men noget tyder på, at katten også er ret så populær - i hvert fald hos kvinderne. Faktisk er de så glade for deres katte, at mændene får kamp til stregen, når det er tid til at nusse i sofahjørnet. 

I en ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring svarer halvdelen af de adspurgte katteejere nemlig, at de foretrækker katten frem for deres partner, når de skal hygge sig foran fjernsynet.

88 procent af kvinderne vurderer, at de ligefrem elsker deres kat, mens 63 procent svarede, at de betragter den mere som et medlem af familien, end som et egentligt kæledyr.

- Katten har, ligesom hunden, fået en meget meget mere central plads i mange familier. Katte opsøger gerne deres ejer for at blive nusset og være i kontakt, siger Sonja Karaoglan, som er direktør i Agria Dyreforskring Danmark.

- Katten bliver ofte vurderet som et familiemedlem, og den føler sig derfor som en del af gruppen, den tilhører, afslutter hun.

Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 300 svenske katteejere og er udformet af PFM Research.

Fotos af forelsket brudepar tager nettet med storm - se, hvem der gemmer sig til venstre