Mark bliver hyldet på nettet: Spiste med lille pige, så mor kunne hygge sig med veninderne

Skrevet af Nils Würtzenfeld

381 uger siden

|

25/01/2017
Privatfoto
Privatfoto
En tjener er blevet rost til skyerne, efter han pludselig gav en mor en hjælpende og uventet hånd med hendes datter.

Dagens topnyheder

Da britiske Katie Donaldson over julen besøgte restauranten Dough & Apotheca i Manchester for at mødes med en håndfuld veninder, hun ikke havde set længe, var det med sin toårige datter, Pixie på armen. Det skriver Metro.

På restauranten 'forelskede' Pixie sig dog hurtigt i deres tjener, Mark Quinn, da han ved bordet var ved at tage imod deres bestillinger.

Pixie forklarede, at hun genre ville have en pizza og en juice, men da 27-årige Mark Quinn forsvandt tilbage i køkkenet, og Katie Donaldson og veninderne sludrede løs, spurgte Pixie pludselig:

- Mor, hvor blev den smukke mand af?

Det fik hele bordet til at grine, mens Katie Donaldson forklarede sin datter, at 'den smukke mand' nok skulle vende tilbage med deres mad.

Da Mark Quinn kom tilbage til bordet, lyste hele Pixies ansigt op.

- Vil du skære min pizza ud, spurgte den lille pige, men da Katie Donaldson begyndte at skære, blev hun straks afbrudt af Pixie.

- Mor nej! Den smukke mand skal skære den.

Katie Donaldson skyndte sig at undskylde overfor Mark Quinn, men den flinke tjener havde intet imod at skære pizza ud – til Pixies store begejstring.

Som aftenen skred frem, blev Pixie mere og mere urolig, hvilket gjorde det svært for Katie Donaldson at føre en samtale med sine veninder.

Men hver gang Pixie blev utålmodig eller utilfreds, vendte Mark Quinn tilbage til bordet, for at høre med Pixie, om alt var, som det skulle være – hvilket naturligvis gjorde den lille pige glad igen.

Privatfoto

Privatfoto

Selvom han endda ikke længere havde noget at serverer for Katie Donaldson og hendes veninder, blev Mark Quinn ved med at vende tilbage for Pixies skyld, og som om det ikke var nok, så fornemmede han yderligere, at Katie Donaldson savnede noget kvalitetstid med sine veninder.

Derfor spurgte Mark Quinn høfligt, om han skulle tage Pixie med over til nabobordet, hvor hun kunne færdiggøre sin mad i selskab med ham.

Meget forbløffet, men endnu mere taknemmelig, takkede Katie Donaldson ja til tilbuddet, hvilket betød, at veninderne kunne snakke løs, mens Pixie og Mark Quinn hyggede og pjattede ved bordet ved siden af.

Dermed fik både mor og datter uforglemmelig aften, og siden episoden har Katie Donaldson skrevet et opslag på Facebook, hvori hun takker Mark Quinn for hans store hjælp og hans helt fantastiske overskud.

Efterfølgende har folk på nettet heller ikke været sene til at hylde den tålmodige tjener, der må siges at have udvist en service helt udover det sædvanlige.