Ung dreng må ikke dele foto af sin nye hundehvalp på Facebook: Så går den pinlige sandhed op for ham

Skrevet af Nils Würtzenfeld

14/05/2018
Privatfoto/Facebook
Privatfoto/Facebook
Det er ikke alt, du må lægge på Facebook. Det erfarede en 16-årig hundeejer for nylig.

Mest læste i dag

Da Dominic Ibaos fra byen Davao på Filippinene for nylig fik en nyfødt hundehvalp, ønskede den stolte hundeejer som det første vise sit nye kæledyr frem.

Derfor gik den 16-årige dreng på Facebook, hvor han i en gruppe for dyreelskere delte en håndfuld billeder af den lille hvalp, der er af den sjældne race mexicansk hårløs hund. Det skriver Mirror.

Privatfoto/Facebook

Men bare få minutter efter han havde lagt billederne op, blev de pludselig fjernet uden videre, mens han modtog en besked fra Facebook om, at de ikke overholdt det sociale medies retningslinjer.

- Jeg fik en notifikation om, at opslaget var blokeret bare få minutter efter, jeg havde delt det i gruppen, har Dominic Ibaos siden forklaret.

Privatfoto/Facebook

Fuldstændig uforstående overfor hvorfor hans billeder var blevet fjernet af Facebook, blev den unge dreng først vred, men så gik det pludselig op for ham, hvorfor billederne af hvalpen Dimitri, var blevet pillet ned og kategoriseret som ‘upassende’.

Det viste sig nemlig, at Facebooks algoritmer ikke havde set en lille hundehvalp for sig, men derimod noget væsentlig mere upassende. Den lyserøde, skaldede hvalp blev nemlig forvekslet med en penis. 

Privatfoto/Facebook

Da misforståelsen først gik op for Dominic Ibaos, kunne den 16-årige dreng heldigvis sagtens se det sjove i den uheldige situation, og efterfølgende valgte han at dele billederne sammen med notifikation online.

Siden er den sjove misforståelse blevet delt mere end 60.000 gange.

Privatfoto/Facebook

- Til at starte med slog det mig ikke, at det lignede en penis, for da jeg delte billedet, var det eneste, jeg så, et billede af en uskyldig hvalp, lyder det fra hundeejeren.

- Jeg blev faktisk rigtig vred et øjeblik, men nu har jeg det bedre, fordi folk finder det hysterisk morsomt, forklarer han og griner nu også selv af Facebooks pinlige fejl.

Privatfoto/Facebook

Dominic Ibaos joker også med, at det for eftertiden bliver svært at se på hans hvalp uden at tænke på en penis.