Vanvittig optagelse: Mike bliver overhalet på motorvejen, men hold nu øje med den hvide bil foran

Skrevet af Nils Würtzenfeld

01/10/2017
Foto: Youtube
Foto: Youtube
Et voldsomt uheld på motorvejen blev filmet fra en bus fyldt med passagerer.

Mest læste i dag

Chokerende videooptagelser af en motorvejsulykke viser, hvordan liv og død kan blive afgjort på et splitsekund.

Videoen blev lørdag delt på YouTube og er blevet filmen af et bilkamera, der befandt sig i en britisk passagerbus.

Bag rattet i bussen sad chauffør Mike Helm, der 19. september var på vej fra Oxford på den britiske M40-motorvej.

I bussen befandt sig 47 passagerer, der alle nød turen og det gode eftermiddagsvejr.

På overvågningsbillederne ser man, hvordan trafikken glider fint, da bussen bliver overhalet af en hvid bil.

Inden længe overhaler endnu en hvid bil, men pludselig kan man se, hvordan noget går galt cirka 100 meter forude.

Umiddelbart er det svært at se, hvad der foregår, men pludselig foretager køretøjet foran bussen et dramatisk vognbaneskift, mens vejen foran bussen fyldes med røg.

Efter et par forvirrende sekunder, dukker den første hvide bil pludselig frem fra røgen – stillestående og i en parallel position midt på vejen.

En pludselig punktering havde nemlig forinden tvunget bilen rundt i et 90 graders sving, hvilket havde fået bilen bagved til at reagere hurtigt.

Imens havde buschauffør Mike Helm kun et splitsekund til at reagere i, da han ved synet at den stillestående bil hakker sine bremser i, mens bussen nærmer sig den hvide bil med høj og faretruende fart.

På optagelserne kan man høre flere passagerer i bussen skrige, mens Mike Helm dog håndterer situationen med utrolig ro.

I allersidste øjeblik får han bragt den store bus til standsning – kun få centimeter fra den hvide bil – mens han roligt mumler:

- Woah, woah woah.

Da bussen først holder stille, og det står klart for alle i bussen, at de er sluppet med livet i behold, udbryder spontane klapsalver for at rose 
Mike Helms utrolige reaktionsevner.

Siden er videoen som sagt havnet på nettet, hvor den ligger til skræk og advarsel for andre bilister, der alle får en vigtig påmindelse om, hvor vigtigt det er at holde afstand og hele tiden være opmærksom i trafikken.

Læs også: Johnny filmer udmagret mand i smug - da han kigger nærmere, ved han, han må gøre noget helt usædvanligt

Du kan se den vilde video herunder: