Vild debat efter blodig episode i børnehave: Små børn så rensdyr blive parteret

Skrevet af Emil Ryttergaard

11/01/2017
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Blodige billeder af en børnehaves besøg på et slagteri forarger på Facebook.

Dagens topnyheder

En cirka 5-årig dreng i flyverdragt slæber afsted med skindet af et slagtet rensdyr. 

Det er blandt et af de billeder, som børnehaven Granstubben i Norge har lagt på Facebook, efter at børnehavens ældste børn har været med en tur på det lokale rensdyrslagteri, skriver norske Dagbladet.

- Når der er meget sne, så går rensdyrene forbi udenfor børnehaven. Vi har derfor et ansvar for at forklare, hvordan livet hænger sammen, siger Olav Stølan, der er daglig leder i børnehaven. 

Foto: Facebook

Foto: Facebook

Foto: Facebook

Therese Johnsen, pædagogisk leder for børnene, mener også at det er et godt initiativ.

- Børn reagerer meget positivt og synes, det er spændende. Det første møde var lidt mærkeligt, det var en masse indtryk, blod og mærkelige lugte, men det varede ikke længe, ​​før de troede, det var absolut okay at røre og se på. 

Foto: Facebook

På billederne kan man se børnene hjælpe til, slæbe på skind og smide hove ud i containeren, imens de både har set døde og levende rensdyr. Men hvor pædagogerne mener, at det er helt fint at tage børn med på slagteri, så har folk på Facebook en helt anden mening:

- Det er sådan, der skabes psykopater. Det er så umenneskelig og barbarisk som det bliver! Hvad er det næste? Slagte hele børnehaven? De har kød på kroppen, som de også kender. Hvordan kan vi lære folk respekt for natur og dyr, hvis de dræber dem?, skriver en bruger, imens en anden er ligeså kontant i sin kritik af børnehaven.  

Foto: Facebook

- Nej føj for helvede! ... Hvad er det for noget vrøvl? Jeg ville aldrig lade mine børn gå til en børnehave med dette forhold til levende væsener. Vi er i 2017, ikke stenalderen.

Der er dog også nogle, der mener, at børnehaven gør det helt rigtige ved at vise børnene hvor kødet kommer fra: 

- Rart at give børn et indblik i, at hvad du spiser, er levende væsener, og dermed muligvis sikre, at de respekterer dyrene i større omfang. Jeg er meget mere bange for, at børn vokser op og er ikke klar over, hvordan maden købes i butikken kommer fra.

Går børnehaven over stregen eller er det okay at vise blod, indvolde og slagtedyr foran 5-årige? 

Se selv hele børnehavens opslag på Facebook herunder.