Vred far blev provokeret af datters lærer: Hold nu øje med hans bil

Skrevet af Nils Würtzenfeld

26/09/2017
Foto: YouTube/Winston Churchill School
Foto: YouTube/Winston Churchill School
En 22-årig mand blev så rasende på sin steddatters lærer, at han gik amok foran flere elever. Det koster ham nu en tur i fængsel.

Mest læste i dag

En britisk mand er blevet idømt 10 måneders fængsel, efter han valgte at køre sin steddatters lærer ned.

Episoden fandt sted 20. februar i år, da 22-årige Rainier Schoeman var i færd med at køre sin partners datter i skole. Det skriver Metro.

Skolen Winston Churchill School ligger i byen Woking i England, og her har man op til flere gange bedt elevernes forældre om ikke at parkere på skolens grund, når de sætter deres børn af grundet trafikkaos.

Denne regel har tidligere skabt ballade med flere forældre – deriblandt Rainier Schoeman, der allerede 6. februar havde et kontrovers med steddatterens lærer, Gareth McCarthy.

Foto: YouTube/Winston Churchill School

Forældrenes ligegyldighed overfor trafikreglerne fik efterfølgende skolen til at bede Gareth McCarthy om at ’stå vagt’ foran porten til skolens indgang for at bede forældrene om ikke at køre ind på skolens grund.

Her stod han også om morgenen 20. februar, da Rainier Schoeman kom kørende med pigen.

Endnu engang bad Gareth McCarthy stedfaderen om ikke at køre ind på skolen grund, men Rainier Schoeman svarede, at med mindre han fik præsenteret reglen på skrift, så ville han køre ind i skolegården.

Det fik de to mænd til at mundhugges og skændes, inden Gareth McCarthy opgav at diskuterer med den ophidsede mand.

Foto: YouTube/Winston Churchill School

I stedet vendte læreren sig om med ryggen til bilen og ventede på, at den ophidsede stedfar ville vende om.

Denne handling provokerede dog Rainier Schoeman så meget, at han ligeså stille trådte på speederen og langsomt trillede ind i knæhaserne på Gareth McCarthy.

Den stædige lærer reagerede dog fattet ved blot at sætte sig på bilens køler for at vise, at stedfaderen ikke kunne komme forbi.

Så slog det klik for den rasende mand, der straks gassede op og kørte ind på skolens grund med den skræmte lærer liggende på bilens køler.

Foto: YouTube/Winston Churchill School

Først da bilen svingede, røg Gareth McCarthy af i farten og blev slynget i asfalten.

Da han ramte jorden slog han sit hoved og måtte efterfølgende limes efter en åben hovedskade.

Foto: YouTube/Winston Churchill School

Rainier Schoeman har siden nægtet at påtage sig alt skylden for episoden, men i retten har man afgjort, at den voldsomme handling, der fandt sted for øjnene af flere elever, udelukkende kan tilskrives den hensynsløse stedfar.

I retten blev Rainier Schoeman både beskrevet som ’selvisk’ og ’brutal’.

Foto: YouTube/Winston Churchill School

Samtidig blev han idømt 10 måneders fængsel for den overlagte handling.

Tilmed er han blevet idømt en frakendelse af kørekortet i to år og fire måneder.

Du kan se en overvågningsoptagelse af den voldsomme episode herunder: