Partiet har tidligere luftet idéen om at genindføre helligdagen.
Lige nu læser andre
Store bededag er igen blevet politisk sprængstof.
SF’s politiske leder, Pia Olsen Dyhr, melder nu klart ud, at partiet vil have helligdagen tilbage, hvis der skal forhandles om en kommende rød regering.
Udmeldingen falder i et interview med Weekendavisen.
Klart krav før forhandlinger
Ifølge Pia Olsen Dyhr handler sagen om mere end blot en fridag. Hun peger på, at mange danskere oplevede afskaffelsen som forhastet og uden tilstrækkelig inddragelse.
“Mange danskere føler, at store bededag blev taget fra dem som af en tyv om natten. Vi skal genoprette folks tillid ved simpelthen at skrotte loven,” siger Pia Olsen Dyhr til Weekendavisen.
Læs også
Hun beskriver ønsket som et klart krav, men understreger samtidig, at det ikke er ultimativt. Målet er ifølge hende at styrke tilliden mellem vælgere og politikere.
Forslaget om at fjerne store bededag blev første gang lanceret af Mette Frederiksen i december 2022 kort efter dannelsen af SVM-regeringen. Officielt blev helligdagen afskaffet med virkning fra 1. januar 2024.
Store bededag faldt traditionelt den fjerde fredag efter påske og havde været en del af den danske kalender i århundreder.
Finansieringen af en genindførelse er endnu ikke på plads. Pia Olsen Dyhr peger dog på, at tidligere vedtagne skattelettelser i SVM-regeringen kan udgøre en mulig kilde.