11-årig dreng fundet død: Var lukket inde i klædeskab i tre år

Ane Sørensen

398 uger siden

|

29/10/2016
112
Foto: Privat
Foto: Privat
Barnets mor gemte på en dyster hemmelighed.

Dagens topnyheder

Den 11-årige dreng Yonatan Daniel Aguilar forsvandt pludselig i Los Angeles i USA i 2013. 

Når bekendte undrede sig over drengens fravær, skulle forklaringen fra hans mor Veronica Aguilar have været, at sønnen, som efter sigende var autist, var blevet anbragt i en institution. 

Det skriver The Sun.

Men i virkeligheden holdt den 39-årige mor angiveligt sin yngste søn lukket inde i et garderobeskab. En dyster hemmelighed, som kun drengens tre ældre søskende kendte noget til.

De ældre børn har efterfølgende fortalt politiet, at de havde fået forbud mod at fortælle andre om, hvad der foregik i deres hjem.

Selv Yonatans stedfar Jose Pinzon vidste tilsyneladende ikke noget om, at drengen var i huset hele tiden i løbet af de tre år. 

Men i august måned blev Yonatans underernærede krop endelig fundet i familiens hjem. Han skulle have ligget inde i et lille skab omgivet af bægre fra medicin, som hans mor angiveligt havde brugt til at berolige ham med.

Veronica Aguilar skulle den 22. august have fortalt Jose Pinzon, at Yonaton var død, før hun førte ham til drengens krop i garderobeskabet.

Barnet skulle have været helt dækket af tryksår, efter han havde ligget på flisegulvet i så lang tid. 

Stedfaderen skulle derefter have kontaktet politiet og moderen blev anholdt. Hun nægter sig skyldig i drengens tidlige død.