13-årig pige fra Jyderup var alene hjemme, da det bankede på døren: Gemte sig på toilettet, da hunden begyndte at gø

Ninna Andreasen

388 uger siden

|

08/02/2017
112
En pige var alene hjemme i går formiddag, da det pludselig bankede på fordøren. Hun valgte ikke at åbne for fremmede, fordi hun var alene hjemme. Da det kort efter også bankede på bagdøren, begyndte hunden at gø. Så gemte pigen sig på toilettet. Nu får hun ros af politiet.

Dagens topnyheder

Der er ros til en 13-årig pige fra politiet, efter hun i går formiddag kontaktede ordensmagten.

Pigen var alene hjemme, da det klokken 11.33 bankede på fordøren. Den 13-årige åbnede ikke, og kort efter begyndte det også at banke på bagdøren. Det skriver sn.dk.

Familiens hund begyndte at gø voldsomt. Det fik pigen til at gemme sig på toilettet. Herfra ringede hun til politiet og sagde, at hun var bange for, at der var en indbrudstyv, som var på vej ind i huset.

En patrulje ankom til adressen. Her kunne betjentene konstatere, at det var en skorstensfejer, som havde et helt reelt ærinde ved huset. Både skorstensfejeren og betjentene fik talt med pigen, som blev beroliget.

Selvom det var en ganske harmløs episode ønsker politiet alligevel at rose pigen for, at hun ikke åbnede døren for fremmede, men i stedet kontaktede politiet.