15-årig bilist standset af politiet i Hvidovre – havde alkohol i blodet

Nils Würtzenfeld

384 uger siden

|

12/06/2017
112
Politiet kunne natten til søndag standse en kun 15-årig bilist med alkohol i blodet.

Dagens topnyheder

Natten til søndag klokken 01.30 bragte Københavns Vestegns Politi en personbil til rutinemæssig standsning på Gammel Køge Landevej i Hvidovre.

Det skulle dog langt fra vise sig, at være et rutinemæssigt sag, da bilisten rullede vinduet ned.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Dagens.dk.

For bag rattet sad nemlig en kun 15-årig dreng, der af åbenlyse årsager ikke havde noget kørekort.

Derudover var drengen også spirituspåvirket, hvilket resulterede i, at han blev sigtet for kørsel uden førerret samt for at køre bil, mens han havde en promille over det tilladte.

Hos Københavns Vestegns Politi oplyser kommunikationsansvarlig, Claus Buhr, at man endnu ikke kender drengens nøjagtige promille.

Derfor afhænger drengens kommende straf også af, hvor høj hans ulovlige promille har været.

- Hvis promillen er så høj, at den vil koste ubetinget frakendelse, kommer den til at gælde fra fyldte 18 år. Altså at han får udskudt retten til at erhverve kørekort svarende til frakendelsen, forklarer Claus Buhr.
 
Han understreger dog, at det heldigvis langt fra er hver dag, at politiet støder på så unge bilister.

- Det heldigvis er ganske sjældent, at vi ser den slags sager, fortæller han til Dagens.dk.

Læs også: 20-årig stjal køretøj og forsøgte at ramme flere fodgængere