18-årig bukker sig for at binde snørebånd - mand tager fat om hendes hoved og vil voldtage hende

Morten Larsen

401 uger siden

|

07/11/2016
112
Den unge kvinde bøjede sig ned for at binde sin ene sko, da hun i det næste øjeblik mærkede en fremmeds hånd om sin mund. Nu beder politiet om hjælp til at opklare det voldsomme voldtægtsforsøg i Holbæk.

Dagens topnyheder

En 18-årig kvinde var i weekenden udsat for en voldtægtsforsøg i Holbæk, og nu beder politiet efterlyser politiet vidner i området.

Lørdag morgen ved halv syv-tiden gik den unge kvinde gående ad Lundemarksvej, da hun lagde mærke til en mand, der gik i samme retning.

Hun stoppede op foran fitnesscentret Multi Motion, hvor hun bøjede sig ned for at binde sin ene sko.

I næste øjeblik tog en hånd fat om den unge kvindes mund og øjne, og manden lagde hende ned på maven.

En bil kom kørende ude på vejen, og dét fik gerningsmanden til at rejse sig og forsvinde i vestlig retning ad Lundemarksvej.

- Hun blev selvfølgelig glad for, der kom en bil forbi, fortæller Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 ØST.

Lidt efter kom endnu en bil kørende ude på vejen.

Bilen standsede og samlede den 18-årige kvinde op.

Hun blev kørt hjem af bilisten, og efterfølgende ringede hun til politiet. 

- Men vi har simpelthen ikke yderligere oplysninger i sagen, så vi håber folk, der har været i området, kan hjælpe os videre i sagen, siger Martin Bjerregaard.

Gerningsmanden beskrives som 175-180 centimeter høj.

Han er lys i huden, 25-30 år gammel, almindelig af bygning og stærk.

Mørke og sandsynligvis brune øjne. Han havde lyse skægstubbe omkring kæbenpartiet og munden, og han var iført en sort jakke.

Han bar en sort hue og skihandsker i samme farve, mens han gik i mørke bukser.

Man kan kontakte politiet på telefon 114, hvis man har oplysninger i sagen.