27-årig ville køre fuld kammerat hjem: Det viste sig at være en rigtig dum idé

Foto: Kim Haugaard/Scanpix

En beruset mand tilkaldte sin ven, da han var kørt i grøften. Så kom de begge i karambolage med politiet.

Det er som regel altid en god idé at tilbyde et lift, hvis man har en beruset bekendt, der insisterer på at køre bil.

Søndag aften fandt en undtagelse dog sted i Vestjylland. Det skriver Jydske Vestkysten.

Her havde en beruset 31-årig mand fra Ribe sat sig bag rattet for at køre hjem, men da han klokken 18.48 kom kørende med høj hastighed ad Vestergade ved Gram, mistede han pludselig kontrollen over bilen.

Manden kørte derfor i grøften, men slap heldigvis uskadt fra færdselsuheldet. Det gjorde hans bil til gengæld ikke, da turen i grøften resulterede i flere betydelige skader på køretøjet.

Læs også

Naboen slog alarm: Mand omkommet i brand i nat

Manden ville dog gerne hjem og ringede derfor til en ven for at bede om et lift. Efterfølgende ankom en 27-årig kammerat fra Bylderup Bov, og han var flink nok til at give sin nødstedte og fulde ven et lift.

Men undervejs blev de to venner standset af politiet, og her viste det sig, at ingen af dem burde have sat sig bag rattet. Den 27-årige kammerat var nemlig også beruset og dermed blev de begge sigtet for spirituskørsel.

Hvorvidt de efterfølgende fik brug for endnu en ven til at hente dem, melder historien ikke noget om.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip