31-årig mor mishandlede sine døtre gennem flere år: Tævet og straffet med støvsugerslange

Skrevet af Nils Würtzenfeld

19/06/2018
Foto: Polfoto/ADRIAN JOACHIM
Foto: Polfoto/ADRIAN JOACHIM
To små piger er gennem en årrække blevet mishandlet af deres mor og hendes samlever. Parret skal nu for retten.

Mest læste i dag

En uhyggelig sag om mishandling af to små piger tager i næste uge sin begyndelse ved Retten i Næstved.

Her står pigernes 31-årige mor og hendes 40-årige samlever tiltalt for at have udnyttet de to små pigers værgeløse tilstand til mange gange at udsætte dem begge for vold og mishandling. Det skriver BT.

Ifølge anklageskriftet er den ældste af døtrene blevet slået af sin mor cirka tre-fire gange om måneden gennem mere end syv år. I denne periode havde pigen alderen tre-ti år.

Volden fandt ofte sted i overværelse af lillesøsteren, og der har angiveligt været tale om både slag med flad hånd og knytnæveslag på arme og ben. Mange gange har moderen, ifølge anklageskriftet, også slået datteren i numsen.

Den 31-årige mor står også tiltalt for tilsvarende mishandling igennem tre år mod sin yngste datter, der ifølge anklageskriftet mange gange er blevet slået med flad hånd på benene og i numsen for øjnene af storesøsteren.

Også kvindens 40-årige, mandlige samlever er tiltalt for simpel vold, da han gennem et års tid har slået den ældste steddatter mange gange på kroppen.

Den årelange mishandling blev eftersigende først opdaget, da moderen i oktober sidste år, ifølge anklagemyndigheden, også begyndte at benytte en støvsugerslange til at slå den ældste datter på låret, ligesom pigen fik knytnæveslag på overarmen. Begge dele efterlod mærker, som fik pigens skole til at reagere. Herefter blev kommunen indblandet.

Efter kommunens anmeldelse af sagen til politiet blev moderen og de to små døtre anbragt på et opholdssted, men det afholdt ikke moderen fra atter engang at mishandle den ældste datter. Den 24. december om aftenen skulle modern, ifølge tiltalen, have taget fat med begge hænder omkring pigens hals, hvorefter hun løftede sin datter fri fra gulvet og kastede hende hårdt ind i væggen, så pigen slog hovedet.

Retsagen mod moderen og hendes samlever starter om godt en uge og 

Strafferammen for forældres mishandling af værgeløse børn ligger i førstegangstilfælde typisk på omkring et halvt års fængsel. Er der tale om såkaldt simpel vold er retspraksis omkring fire måneders fængsel.

Både moderen og hendes partner nægter sig skyldige.