33-årig mand sigtet: Holdte fire kvinder indespærret

Skrevet af Julie Møller

02/11/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Den 33-årige mand er sigtet for rufferi og menneskesmugling.

Mest læste i dag

Fra den 30. september til den 19. oktober blev fire udenlandske kvinder holdt indespærret i et hus i det nordlige Svendborg, skriver Fyens.dk. Hvis kvinderne forsøgte at slippe ud af huset eller ikke gjorde, som den 33-årige mand der er sigtet i sagen sagde, så truede han med at slå dem ihjel.

Han er mandag blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Svendborg, og her blev han sigtet for rufferi og menneskesmugling.

Udover trusler på livet, så blev kvinderne også tvunget til at udføre forskellige seksuelle ydelser til kunder. Dette foregik både i huset og på andre adresser i Svendborg. Den 33-årige kørte kvinderne ud til kunderne og ventede i bilen, indtil de kom tilbage. Pengene, som kvinderne tjente, røg i mandens lomme, selvom han havde lovet, at de selv måtte beholde dem. 

Medgerningsmand på fri fod

Den 33-årige har med stor sandsynlighed ikke været alene om at begå de forskellige hændelser. Sagen kører for lukkede døre af samme årsag. Politet leder nemlig en medgerningsmand, som er på fri fod. 

Søndag morgen blev den 33-årige anholdt, og han er indtil videre varetægtsfængslet i fire uger. Hvordan han stiller sig i forhold til sigtelsen, ønsker anklagemyndigheden ikke at oplyse.