67-årig lånte computer på biblioteket: Da personalet opdagede, hvad han kiggede på, måtte de tilkalde politiet

Skrevet af Nils Würtzenfeld

27/09/2018
Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix
Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix
Der blev brug for politiassistance, efter en 67-årig mand onsdag nægtede at forlade et bibliotek i Aarhus.

Dagens topnyheder

Onsdag eftermiddag klokken 13.43 modtog politiet et noget særpræget opkald fra Statsbiblioteket på Victor Albecks Vej i Aarhus. Her havde personalet nemlig problemer med en 67-årig mandlig biblioteksgæst.

Det skriver Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

Forinden var den 67-årige ankommet til stedet for at låne én af universitetsbibliotekets computere, men da de andre gæster opdagede, hvad han brugte den til, tilkaldte de straks personalet.

Den ældre mand sad nemlig åbenlyst og så porno foran de andre besøgende, og det forstyrrede de tilstedeværende i sådan en grad, at personalet bad manden om at forlade biblioteket.

Det nægtede den 67-årige dog, og derfor så personalet ingen anden udvej end at tilkalde politiet.

En patrulje ankom til stedet et kvarter senere, og der havde den 67-årige mand endnu ikke forladt biblioteket.

Det gjorde han dog modvilligt, da betjentene beordrede ham til det.