72-årig bedstefar lokkede pige til oralsex - men ved busstoppestedet fik han en overraskelse

Skrevet af Emil Ryttergaard

08/03/2017
Foto: Polfoto
Foto: Polfoto
En 72-årig mand fra Sydsjælland blev taget med bukserne nede, da der ventede et filmhold i stedet for den 13-årige pige, som manden troede, han skulle mødes med til oralsex.

Dagens topnyheder

En 72-årig bedstefar blev taget på fersk gerning, efter at han havde aftalt at mødes med en 13-årig pige via internettet.

De to havde aftalt at mødes ved et busstoppested i nærheden af mandens hjem, men han blev mødt af et tv-hold i stedet for pigen, skriver Ekstra Bladet. Episoden fandt sted tilbage i januar måned.

Det var nemlig Henrik Qvortrup, som er vært for programmet ‘Børnelokkerne,’ der fik lokket den ældre mand i en fælde ved at bruge en 13-årige pige som lokkedue. 

Den 72-årige mand er nu tiltalt for blufærdighedskrænkelse af den 13-årige pige, som han chattede med på Skype i godt to måneder, og hvor han delte et nøgenbillede med hende af sin nøgne tissemand. Han skal for retten i Nykøbing Falster.

Efter at have chattet i flere måneder fik den 72-årige mand overtalt pigen til at mødes ved mandens bopæl for at dyrke oralsex og have samleje. Han aftalte at hende pigen ved det nærmeste busstoppested.

Men ikke langt fra den unge pige sad Henrik Qvortrup og ventede med et kamerahold, der hurtigt fik konfronteret manden.

- Han nåede lige at spørge, om hun ville med ham hjem og have saftevand, og så stod vi der, fortæller Henrik Qvortrup til Ekstra Bladet.

Henrik Qvortrup afsoner netop nu den ubetingede del på tre måneder af de 15 måneders fængsel, han fik i Se & Hør-sagen. Han er iført fodlænke, men har fået tilladelse af Kriminalforsorgen til at være til stede i retten i Nykøbing Falster for at støtte pigen under vidneforklaringen.

Anklagemyndigheden ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters politi kræver, at den 72-årige mand idømmes fængsel for forsøget på at have sex med en mindreårig og for blufærdighedskrænkelse.

Han er dog ikke den eneste pædofile, som politiet har fået fat i. En 70-årige mand fra Brøndby skal nu for retten for voldtægt af hundredevis af børn via sin computer