Den 8-årige pige ventede på bussen på vej til kirke, da hun forsvandt.
Lige nu læser andre
En 53-årig mand kan nu se frem til et livslangt ophold bag tremmer, efter at politiet har anholdt ham for voldtægt og drab på 8-årige Sabrina Stauffenberg, skriver Daily Mail.
Pigen forsvandt sporløst, da hun sad på familiens terrasse og ventede på bussen i staten Illinois i USA.
Liget af pigen blev fundet i et buskads i onsdags. Det lykkedes politiet at finde frem til hende ved at spore hendes mobiltelefon, hvorefter den 53-årige Glen Ramey blev anholdt og sigtet for voldtægt og mord på den 8-årige pige.
Det er ikke oplyst, hvilke spor i sagen der ledte politiet til at anholde Glen Ramey.

Pigens stedmor fortæller i et interview, at gerningsmanden angiveligt er en ven af familien, og at han har psykiske problemer.
Han er nu varetægtsfængslet for det bestialske drab, inden sagen mod ham kan begynde i retten.
Familien er naturligvis rystede over begivenhederne, hvor mange detaljer stadigvæk er ukendte.
En kusine til otteårige Sabrina Stauffenberg har startet en indsamling til pigens begravelse.

– Selvom der ikke er mange detaljer, og hele vores nabolag er rystet, så er det intet i forhold til, hvad familien føler på nuværende tidspunkt, skriver Denise Haley på indsamlingssiden, hvor der indtil videre er samlet næsten 40.000 kroner ind til pigens begravelse.
Se indsamlingssiden her.