Advarsel: Pas på denne mand

Skrevet af Henrik R

01/04/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Politiet har udsendt signalement på en person, som man bestemt ikke skal give penge til, hvis man møder ham.

Mest læste i dag

Politiet er ude med en advarsel, da flere personer nu er blevet snydt på samme fremgangsmåde.

En 24-årig mand blev i torsdags franarret penge, da han kom cyklende på en parkeringsplads ved N.J. Fjords Gade i Aarhus C.

Den unge mand blev kontaktet af en fremmed mand, som forklarede ham, at han havde ventet på Falck i mindst to timer, fordi hans bil var brudt sammen.

Manden fortalte, at han skulle op på Aarhus Universitetshospital for at besøge sin far, der netop var død. Nu stod han dog og manglede penge til at komme derud, og han bad den 24-årige mand om hjælp.

Den 24-årige viste et godt hjerte og indvilligede i at hjælpe manden, så han tog ham med over til en hæveautomat, hvor han hævede 600 kroner, som han gav til manden.

Dagen efter mødte den 24-årige mand helt tilfældigt manden igen, og vedkommende var ude at gå tur med sin familie. Den 24-årige valgte derfor at konfrontere manden, men han benægtede alt kendskab til episoden.

Politiet fortæller til Lokalavisen Aarhus, at de har har mindst 10 lignende sager, men at de ikke nødvendigvis ved, om det er den samme person, der er tale om.

"Vi har siden oktober haft mindst 10 lignende sager. Vi ved jo ikke, om det er samme person, men metoden er meget den samme, og beskrivelsen af personen minder meget om hinanden," fortæller pressemedarbejder hos Østjyllands Politi, Anne Tidemann til Lokalavisen Aarhus.

Politet beskriver manden således:

  • Mellemøstlig af udseende

  • 45-50 år

  • 165-171 cm høj

  • Almindeligt bygget

  • Hvid hud og sort, kort hår

  • Talte dansk med accent

  • Var iført jeans, løbesko og mørkegrå dunjakke