En udrykning tog en uventet drejning, da ambulancen blev ramt midt i trafikken.
Lige nu læser andre
En ambulance under udrykning er torsdag eftermiddag blevet involveret i et sammenstød i krydset mellem Taastrup Hovedgade og Roskildevej.
Det bekræfter vagtchef David Borchersen fra Københavns Vestegnens Politi.
Patient overført med eskorte
Ifølge politiet kolliderede ambulancen med en personbil omkring klokken 14.15. Der befandt sig en patient i ambulancen på vej til behandling.
“En personbil og en ambulance under udrykning stødte sammen klokken 14.15. Der var en patient med ambulancen. Vedkommende blev hurtigt overført til en anden ambulance og kørt med politieskorte til Rigshospitalet,” siger David Borchersen til B.T.
Ingen meldinger om tilskadekomne
Ingen personer er umiddelbart kommet til skade i forbindelse med ulykken. Politiet arbejder dog fortsat på at klarlægge årsagen til sammenstødet.
Læs også
“Vi ved endnu ikke, hvad det er, der er skyld i sammenstødet, men der er ryddet op derude, så trafikken glider rimeligt igen,” fortæller vagtchefen.