Barn dræbt i tragisk ulykke

Skrevet af Henrik R

10/08/2020
Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk
Politiet meddeler om, at et barn har mistet livet i en tragisk ulykke.

Dagens topnyheder

I en pressemeddelelse fortæller Sydøstjyllands Politi, at et lille barn har mistet livet i en ulykke.

Det skete natten til mandag, da der opstod en brand i en villa i Hjarup mellem Kolding og Vamdrup.

Politiet fortæller, at der befandt sig otte personer, som alle var i familie med hinanden på adressen, da branden opstod. Det fandt de ud af omkring klokken 02.00.

I alt blev syv personer reddet, og de modtager alle behandling for røgforgiftning. Det oplyser politiet.

Det vides fortsat ikke, hvad der var årsagen til branden. Desværre så lykkedes det ikke for det sidste familiemedlem, et barn, at overleve. Politiet har ikke oplyst alderen eller køn på barnet endnu.