Forside 112 Betjent dræbt på motorvej: Nu er der nyt om den...

Betjent dræbt på motorvej: Nu er der nyt om den kvindelige betjents tilstand

Betjent dræbt på motorvej: Nu er der nyt om den kvindelige betjents tilstand

En dramatisk natlig ulykke har kostet en politibetjent livet. Nu er der nyt om den kvindelige politibetjent.

Lige nu læser andre

En 25-årig kvindelig politibetjent er fredag eftermiddag fortsat i kritisk tilstand efter en alvorlig ulykke på den Sønderjyske Motorvej natten til torsdag. Ulykken kostede en 43-årig mandlig politibetjent livet.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet beder om ro

Politidirektør Frits Kjeldsen oplyser, at politiet er i tæt kontakt med den kvindelige betjents familie og opfordrer samtidig offentligheden til at respektere familiens behov for ro.

Familien er ifølge politiet taknemmelig for den støtte og omsorg, de har mødt, men ønsker ikke yderligere opmærksomhed på nuværende tidspunkt.

Det skriver Seoghør.

Læs også

Sigtelse mod lastbilchauffør

Efterforskningen af ulykken fortsætter. Når den er afsluttet, skal anklagemyndigheden tage stilling til, om der skal rejses tiltale mod den 40-årige chauffør, der førte lastbilen.

Chaufføren blev torsdag sigtet for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.

Politiet oplyser ikke nærmere, hvad mistanken om uagtsomhed konkret bygger på.

Rykkede ud til soloulykke

De to betjente var omkring klokken 01.30 rykket ud til motorvejen efter en anmeldelse om en soloulykke, som angiveligt var sket som følge af glat føre.

Da betjentene var ved at afslutte arbejdet på stedet, blev deres tjenestebil ramt af en lastbil.

Læs også

Ramt uden for bilen

Ifølge politiet tyder det på, at betjentene befandt sig uden for patruljebilen, da ulykken skete.

Lastbilen ramte både politibilen og – på en endnu ikke fuldt klarlagt måde – også de to betjente.

Det oplyste politidirektør Frits Kjeldsen på et pressemøde på Aabenraa Politigård torsdag.

Ads by MGDK