Bland selv-sliks drama i Rema 1000 - 29-årig kvinde anholdt

Skrevet af Henrik R

02/10/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En 29-årig kvinde var årsagen til et større drama i Rema 1000, hvor politiet måtte tilkaldes.

Dagens topnyheder

Der var drama for alle pengene, da en 29-årig kvinde blev anholdt onsdag formiddag i Rema 1000 på Vesterbro Torv. Kvinden er nu blevet sigtet for butikstyveri samt vold.

Årsagen til det hele finder vi klokken 09.30, hvor den 29-årige kvinde gik ind i butikken. Her skulle hun ifølge ansatte have været ubehøvlet, og sagt flere skældsord til personalet.

En ansat gik efter kvinden og bad hende opføre sig ordentligt, eller også skulle hun forlade butikken. Den ordre ignorerede kvinden dog, og hun gik i stedet hen til bland selv-slikket, hvor hun begyndte at spise af det, og efterfølgende spyttede det ud på gulvet.

Hans briller gik i stykker

De ansatte i butikken var naturligvis svært tilfredse med den 29-årige kvindes ageren, og hun blev bedt om at følge med om til baglokalet.

Det gjorde dog blot kvinden aggressiv, og hun slog en mandlig ansat ud af det blå, så hans briller gik i stykker.

I fællesskab lykkedes det de ansatte at tilbageholde kvinden, indtil politiet dukkede op. Her anholdt de den 29-årige kvinde, hvor hun blev sigtet for vold og butikstyveri.