Børn kastede træstub fra motorvejsbro ved Silkeborg: Ramte bil med mor og datter

Emil Ryttergaard

377 uger siden

|

28/07/2017
112
Motorvejsbro/Arkiv
Motorvejsbro/Arkiv
Torsdag aften blev fire unge hætteklædte børn set smide en træstub fra en motorvejsbro, der ramte en bil, hvor mor og datter sad i.

Dagens topnyheder

En mor og hendes 16-årige datter fra Kjellerup kom intetanende kørende i går på A26 motorvejen nordpå, da de fik deres livs forskrækkelse torsdag aften klokken 21.30. 

Da bilen passerede motorvejsbroen ved Fårvang, der ligger tæt ved Silkeborg, smadrede deres forrude pludselig, da en stor træstub var blevet smidt fra en skråning, der lå ved motorvejsbroen, skriver mja.dk.

Efter ulykken spottede mor og datter fire unge drenge i 13-16 års alderen på den skråning, hvor træstubben var blevet kastet fra. De fire børn løb fra stedet, selvom mor og datter forsøgte at følge efter dem. 

De fire unge var alle iklædt hvide og sorte hættetrøjer. 

De fire unge drenge stod ved en skråning og kastede træstuben ud på motorvejen. Foto: Google Maps

- Heldigvis skete der ikke noget fysisk med bilisterne i denne situation. Men det gav dem et kæmpe chok. Og det er farligt, at kaste ting mod biler, siger politikommissær Bent Riber Nielsen, politiet i Silkeborg til mja.dk.

Politikommisær Bent Riber Nielsen opfordrer de fire unge til at melde sig, da politiet gerne vil have en snak med dem. Har man oplysninger i sagen vil politiet gerne have besked på telefon 114.

Politiets advarsel efter fund af tape på flere døre: 'Rør det ikke og ring efter os'