Forside 112 Børn skød fodbold ind i baghave på Stevns – så...

Børn skød fodbold ind i baghave på Stevns – så bankede ung mand i sommertøj på døren

Billede

En fremmed mand bankede onsdag på døren hos to forskellige beboere, som kontaktede politiet efter de mystiske besøg.

Lige nu læser andre

Onsdag omkring middagstid fik Midt- og Vestjællands Politi to anmeldelser om, at en fremmed mand havde opsøgt beboerne på to adresser i Stevns for at lede efter en bold, som nogle børn skulle have skudt ind i haven.

Den fremmede havde været på en adresse på Rødvig Strandvej, hvor hverken beboeren eller manden fandt en bold, da de kiggede efter.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Læs også

Manden var dog blevet tørstig, og mens beboeren hentede et glas vand til ham, gik han søgende rundt inde i boligen. Der blev dog ikke stjålet noget.

På den anden adresse på Brinkvej gennede beboeren den fremmede mand ud og låste døren til boligen, hvorefter de sammen ledte efter bolden i haven. 

Da de ikke fandt en bold, forlod manden stedet under påskud af, at han skulle lede efter sin kone og datter. Der blev ikke stjålet noget fra boligen. Politiet ledte efter manden i området, men kunne ikke finde ham.

Begge beboere beskrev manden som:
– 20 – 25 år gammel.
– Dansk af udseende.
– 180 – 190 centimeter høj.
– Kort, kommunefarvet hår.
– Sommerligt klædt og medbringende en rygsæk.

Hændelserne får Midt- og Vestsjællands Politi til at advare om at lukke fremmede mennesker ind i sit hjem, hvis de opfører sig som det beskrevne:

– Ifølge politiets opfattelse er det en fremgangsmåde, som tricktyve anvender i et forsøg på at aflede borgerens opmærksomhed fra andre medgerningsmænd, der måske lister sig ind i boligen, mens ejeren sammen med den fremmede leder efter en bold i haven, lyder det fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet opfordrer til, at man ringer 114 med oplysninger om hændelsen og en beskrivelse af personerne, hvis man oplever noget lignende.

Alexanders fidget spinner eksploderede pludselig – nu advarer han andre

 

Læs også

Ads by MGDK