Borger ringede til politiet: Skræmte skolebørn fandt ’lig’ i Horsens

Skrevet af Ninna Andreasen

18/03/2017
Sjovt stunt eller dårlig joke?

Dagens topnyheder

Fredag morgen ved 8-tiden var Lunden ved Sundvej i Horsens forvandlet til et gerningssted.

Et ’lig’ dækket til med et hvidt klæde lå på jorden. Området var spærret af med politibånd, og teknikere undersøgte gerningsstedet. Det skræmte lokale skolebørn i en grad, hvor en borger kontaktede politiet for at høre, hvad der foregik, skriver Horsens Folkeblad.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Men der var hverken tale om forbrydelser eller mord. Det var derimod et stunt for at skabe opmærksomhed om en krimimesse i byen.

- En patrulje kørte der op og kunne se, at den CSI-lignende event var tydeligt afmærket som en happening, fortæller vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.

Eventen, der var arrangeret af Horsens Bibliotek, fik lov at fortsætte uhindret.

Biblioteket har tidligere varslet, at der vil være en række events frem mod messen, som løber af stablen den 1. og 2. april.

Messen er en del af Aarhus 2017 – Europæisk Kulturhovedstad.