Brandfolk i Horsens får desperat opkald fra mand: Bryder hoveddør ned og finder værktøjet frem

Skrevet af Ninna Andreasen

15/11/2016
Brandvæsenet kom i går på en noget usædvanlig opgave.

Dagens topnyheder

Mandag klokken 14.02 løb et aparte nødopkald ind til Sydøstjyllands Brandvæsen.

En mand i 30’erne havde siddet ved computeren i sit hjem i Horsens, da hæve-sænkebordet af uvisse årsager brasede sammen under ham. Bordet faldt på så uheldig en måde, at mandens ene ben sad fast under det. Han kunne ikke komme fri ved egen hjælp, skriver Horsens Folkeblad

Til mandens held havde han sin telefon tæt på og kunne ringe efter hjælp.

Da brandfolkene ankom, var hoveddøren låst. Manden var af gode grunde lidt afsat til anden side og kunne derfor ikke komme at åbne den.

- Vi vidste ikke, hvor meget og hvor lidt, der var sket, og da vi ikke kunne høre ham derinde, tog vi en rask beslutning og gik gennem døren. Så det koster ham altså en ny hoveddør, fortæller insatsleder Dennis Ottosen.

Brandfolkene fandt manden i store smerter. De fik skåret ham fri af bordet. Derefter blev manden kørt på skadestuen i ambulance.

Hvor slemt den uheldige mand kom til skade med benet, er uvist. 

Indsatslederen fortæller dog, at han aldrig har været ude for noget lignende.

Læs flere 112 nyheder her.