Charlotte leder efter ejeren af denne bil: Vil du vide, hvem der lavede en stor bule i din Volvo?

Skrevet af Sol Stoffregen

29/10/2016
Med disse billeder håber Charlotte Proschowsky Linnebjerg at finde ejeren af den bulede bil. Foto: Privat.
Med disse billeder håber Charlotte Proschowsky Linnebjerg at finde ejeren af den bulede bil. Foto: Privat.
Charlotte var hurtig med kameraet, da hun filmelede en lastbil, der kom lidt for tæt på en parkeret bil.

Dagens topnyheder

Torsdag lidt over middag gik det vildt for sig på en vej i Søborg ved København, afslører billeder, som Charlotte Proschowsky Linnebjerg har taget.

En lastbil bragede ind i en parkeret brunlig Volvo, der delvist holdt oppe på cykelstien ved Østermarken 6 i Søborg ved 13.30-tiden for to dage siden. Noget tyder på, at lastbilen kørte videre uden at efterlade oplysninger ved den parkerede bil.

Foto: Privat.

Charlotte Proschowsky Linnebjerg nåede at tage et billede af sammenstødet, og nu efterlyser hun ejeren af volvoen, som formentlig har fået en betragtelig bule i venstre side ved fordøren. 

Foto: Privat.

‘Del gerne så ejeren kan findes”, skriver Charlotte Proschowsky Linnebjerg på Facebook sammen med billederne. 

Foto: Privat.

Siden da er det væltet ind med kommentarer fra folk, der forsøger at hjælpe med at lokalisere bilens ejermand. Tilsyneladende er missionen ikke lykkedes endnu.