Det her skal du ikke råbe efter politiet

Skrevet af Henrik R

01/04/2020
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Man bør aldrig råbe ad politiet, og særligt ikke i disse tider. Et ord kan dog få dig mere i knibe end andre.

Mest læste i dag

Der er rigtig mange ting, som man ikke skal råbe efter politiet. Råber man noget upassende, så kan det resultere i en bøde eller fængselsstraf, hvis man er rigtig uheldig.

I disse dage hvor coronavirussen hærger landet, er der dog særligt en ting, man ikke skal råbe efter politiet, hvis man bliver stoppet af dem.

Det har flere personer fundet ud af på den hårde måde, efter at Retten i Aarhus to gange har varetægtsfængslet personer, der har råbt efter politiet.

Hvad har de råbt?

‘Corona!’

Så længe ryger man i fængsel

I løbet af de seneste par dage har Retten i Aarhus skulle forholde sig til henholdsvis en 50-årig mand og en 20-årig mand, der gjorde præcis det samme.

Politiet henvendte sig til dem, og de råbte begge corona, hvorefter de sad og hostede ud i luften.

Den 20-årige mand blev stoppet af politiet i forbindelse med et rutinetjek, resultatet af hans udbrud endte med en varetægtsfængslet i intet mindre end fire uger.

Hvad angår den 50-årige mand, så skal han også bag tremmer i fire uger, efter at han hostede og råbte corona efter politiet.

Normalt ville man ikke skulle fire uger bag tremmer, hvis man råber noget grimt efter politiet, men i disse tider er der særlige omstændigheder der gør, at man skal tage corona-trusler seriøst.

“Vi tager det meget alvorligt hos Østjyllands Politi. Politimænd går på arbejde hver dag for at løse samfundsmæssige opgaver til gavn for os allesammen. Når man hoster meget tæt på en politimand og samtidig siger, at man har corona, så er det vores vurdering, at der er tale om trusler og skærpende omstændigheder set i lyset af den situation, vi i øjeblikket står i i Danmark,” lyder det fra advokaturchef hos Østjyllands Politi, Sine Cully, til Ekstra Bladet.

Både den 20-årige mand og den 50-årige mand nægtede sig skyldige, da de skulle under grundlovsforhør.