Dreng fundet druknet nær populær badestrand

Nils Würtzenfeld

380 uger siden

|

28/05/2017
112
Arkivfoto: Ritzau/KENNETH MEYER
Arkivfoto: Ritzau/KENNETH MEYER
Den 15-årige dreng, der for en uge siden forsvandt under en badetur, er efter al sandsynlighed fundet druknet.

Dagens topnyheder

Tidligt søndag morgen kunne politiet fisket liget af en ung mand op af Svendborgsund tæt ved den populære badestrand i Christiansminde.

Der er efter al sandsynlighed tale om den 15-årige syriske dreng, der blev taget af strømmen ved stranden i Christiansminde sidste lørdag. Det skriver Fyens.dk.

Den 15-årige dreng forsvandt lørdag 20. maj ved 18.30-tiden, efter han havde været ude og bade sammen med sin far og sin bror.

Politiets indsatsleder Carsten Petersen fortæller, at det var en forbipasserende, der tidligt søndag morgen så noget, der lignede en person i vandet omkring 30 meter fra kysten tæt ved Christiansminde.

Efterfølgende fik beredskabet sat en båd i vandet, hvorefter man kunne trække liget af den unge mand op af vandet.

Han blev derefter sejlet i land ved Svendborgsund Marina på Myrehøjvej.

Drengen blev kørt til Svendborg Sygehus, hvor der senere i dag vil være ligsyn.

Både fredag og lørdag denne weekend har der været iværksatte eftersøgninger langs kysten i et forsøg på at finde den 15-årige syriske dreng.

Her har flere frivillige deltaget i håb om at finde den 15-årige, som formentlig nu er dukket op.

Læs også: Politiet i vanvittig redningsaktion: 22-årig hang med hovedet nedad fra 20 meter høj silo - troede han kunne flyve